
Jeg har altid haft dyr tæt inde på livet og derfor føltes det helt naturligt for mig at begynde at fotografere og forevige dem som jeg holder af. I 2012 startede jeg DinoPhoto.dk efter mit grundforløb som fotograf på MediaCollege og siden da har passionen for at forevige dyr, relationer og følelser kun vokset sig større.
Heste har været en stor del af mit liv siden jeg var 7 år gammel, hvor jeg begyndte at ride. Som 14-årig fik jeg min egen hest, Miki, som fik enorm betydning for mig og min kærlighed for heste. På grund af allergi i familien var hund ikke en mulighed i min barndom, så jeg voksede i stedet op med kaniner og marsvin omkring mig.
Da jeg senere flyttede hjemmefra, kom Kirby ind i mit liv. Den skønneste lille pomeranian på 3 år, som blev starten på mit liv med hunde og endnu en stor inspiration i mit arbejde som fotograf.
Flere af mine pakker og priser er opkaldt efter tidligere dyr, der har haft en særlig plads i mit hjerte. Det er min måde at mindes dem på og samtidig lade deres historie leve videre gennem mit arbejde.
Jeg brænder for at skabe billeder der føles ægte. For mig handler fotografering ikke kun om flotte billeder, men om at fange personlighed, relationer og de små øjeblikke der er fyldt med følelser. Helt naturligt og uden at det bliver opstillet.
Bag kameraet er jeg en kvinde fra 1991, som bor i et hyggeligt rækkehus sammen med min kæreste og vores to dejlige hunde.

